Kontor
Standard møbler til indretning af kontor:
- Skrivebord, hæve/sænkebord
- Kontorstol
- En skuffemodul
- En lampe
Yderligere indkøb af møbler (eks.whiteboard, mødeborde/stole, skærm til væg, blæser) skal aftales særskilt.
Alle møbler skal købes via indkøbssystemet og i henhold til gældende aftaler for staten.
Billeder og blomster/planter, hvis ønskes, skal den enkelte selv betale/medbringe.
Indkøb af møbler til kontorer, som vedrører sektionerne, godkendes af økonomiansvarlig på vegne af institutlederen. Møbler indkøbt til sekretariatet godkendes af sekretariatschefen. Udgifterne afholdes i begge tilfælde af instituttet.
Ved fornyelse af inventar til fastansatte, er det instituttet, der afholder udgiften.
Ved indkøb af møbler og fornyelse af inventar, som vedrører projektansatte, er det som udgangspunkt projektet, som medarbejderen er ansat på, der afholder udgiften. OBS på bevillingsgivers gældende regler for indkøb af kontorinventar.
Laboratorier
I laboratorierne er det den ansvarlige sektionsleder, som bestemmer, hvilke møbler/inventar der skal indkøbes. Disse skal ligeledes købes via indkøbssystemet og i henhold til de gældende statsaftaler. I tilfælde hvor der ikke er indgået aftale vedrørende et specifikt møbel, kan der laves en undtagelse.
Udgiften til indkøb af møbler/inventar til laboratorierne afholdes af sektionerne. I det omfang det er muligt, bør projekterne være med til at betale for møbler/inventar.
Fællesområder
Indkøb af møbler, billeder, planter, etc. til fællesområderne besluttes i institutledelsen. Indkøb af kunst besluttes eventuelt i samråd med kunstudvalget.Udgiften til indkøb af møbler til fællesområderne afholdes af instituttet.