Institut for Kemi og Biovidenskab har en 0-tolerancepolitik overfor mobning. Som udgangspunkt skal uoverensstemmelser søges løst gennem dialog mellem de involverede. Det vil imidlertid ofte ikke være tilstrækkeligt. Derfor tilskyndes der til, at man tidligt i et konfliktforløb involverer sin nærmeste leder, sin tillidsrepræsentant og/eller sin sikkerhedsrepræsentant.
Den nærmeste leder har ansvaret for at søge konflikten løst, enten ved selv at gribe ind eller ved at involvere andre i opgaven. Den centrale bistand til konflikthåndtering er forankret i HR-afdelingen. Det er til enhver tid i orden at henvende sig til HR-afdelingen for at drøfte, hvordan en konflikt kan løses.